Last-mile-levering i europæiske byer: udfordringer og bæredygtige løsninger

E-handel har ændret, hvordan varer bevæger sig gennem byerne. Last-mile – den sidste del af rejsen fra et distributionspunkt til slutkunden – er ofte den dyreste, mest tidskrævende og miljøbelastende del af processen. Varebiler og lastbiler konkurrerer om pladser ved kantstenen, sidder fast i myldretidstrafikken og møder stadig strammere miljøkrav. For at håndtere udfordringerne udvikler mange europæiske byer strategier for bylogistik og tester nye leveringsformer. Denne artikel belyser udfordringerne og skitserer mulige løsninger for logistikansvarlige.

Udfordringens omfang

Byernes godstransport sikrer, at butikker, restauranter og borgere får de varer, de har brug for, men skaber også trængsel, støj og luftforurening. En rapport om europæisk bylogistik viser, at last-mile-levering kan stå for over 50 % af de samlede leveringsomkostninger. Tunge køretøjer udgør kun en mindre del af trafikken, men kan bidrage med op til 25 % af CO2-udledningen fra transport og 30–50 % af partikel- og NOx-udledningen. I mange byer vurderes varetransport at stå for omkring 55 % af de samlede udledninger fra køretøjer.

Mange byer mangler dedikerede læssezoner, har få moderne logistikarealer i centrum og oplever, at terminaler skubbes længere ud fra byen, hvilket øger kørselsafstandene. Kantstensarealet skal deles mellem parkering, busser, cykeltrafik og varelevering, og det er ofte ikke tydeligt, hvem der har forrang hvornår. Når hovedparten af leveringerne foregår i myldretiden, forværres trængslen yderligere, og beboere reagerer på støj og sikkerhedsproblemer.

Politiske rammer og planlægning

Bæredygtige bylogistikplaner (SULP)

Den europæiske ekspertgruppe for urban mobilitet anbefaler, at byer udarbejder bæredygtige bylogistikplaner (Sustainable Urban Logistics Plans, SULP) som en del af deres samlede mobilitetsplanlægning. SULP skal skabe overblik over godstrømme, opstille mål for emissioner, sikkerhed og effektivitet og samle konkrete tiltag i en strategisk pakke. I anbefalingerne fra 2024 understreges behovet for bedre data på tværs af EU, frivillig datadeling mellem virksomheder og myndigheder, opdaterede retningslinjer med digitale værktøjer som digitale tvillinger og AI samt uddannelse af lokale myndigheder. Fokus ligger også på sikre arbejdsvilkår, kollaborative logistikmodeller og delte hubs, der reducerer tomkørsel.

Bylogistik med nuludledning

Europa-Kommissionens side om bylogistik peger på, at godstransport i byer er uundværlig, men samtidig udfordres af trængsel, pladsmangel og høje omkostninger. Kommissionen anbefaler, at gods integreres i byernes mobilitetsplaner, og at SULP udvikles i samarbejde med private aktører. Centrale virkemidler er nuludledningskøretøjer, nye distributionsmodeller, dynamisk ruteplanlægning og stærkere multimodale forbindelser mellem fjerntransport – for eksempel jernbane og indre vandveje – og last-mile-distribution. Flere EU-finansierede projekter fungerer som testlaboratorier for disse løsninger i praksis.

Innovative løsninger

I praksis kombinerer byer og logistikaktører infrastrukturtilpasninger, regulering og digitale værktøjer for at gøre last-mile-levering mere effektiv og bæredygtig. Erfaringer fra en række europæiske byer viser, at en håndfuld tiltag går igen, og at de kan tilpasses forskellige bytyper og forretningsmodeller.

1. Mikro-hubs og konsolidering: små omlastningspunkter tættere på kunderne, hvor gods omlastes fra større køretøjer til mindre, emissionssvage køretøjer, der kan håndtere de sidste kilometer ind til kunden.
2. Ladcykler og lette elvarebiler: brug af ladcykler og kompakte elvarevogne i bymidter, gågader og lavemissionszoner, hvor adgang for større køretøjer er begrænset.
3. Levering uden for myldretiden: flyt leveringer til tidlig morgen eller sen aften for at reducere trængsel, samtidig med at krav til støj og arbejdsmiljø respekteres i dialog med naboer og medarbejdere.
4. Kollaborative modeller: del hubkapacitet, køretøjer og ruter på tværs af flere lastkunder og transportører for at reducere antallet af tomme kilometer og opnå bedre udnyttelse af flåden.
5. Multimodale forbindelser: knyt jernbane- og havneterminaler tættere sammen med bynære logistikknudepunkter, så en større del af transporten kan ske med mindre CO2-intensive transportmidler, og last-mile begrænses til korte lokale ture.

Tiltag for logistikchefer

• Kortlæg reguleringer og begrænsninger: få overblik over lavemissionszoner, adgangsrestriktioner, tidsvinduer og vægtbegrænsninger på de vigtigste ruter og vurder, om den nuværende flåde lever op til kravene.
• Arbejd datadrevet: indsamle data om stop, leveringskvalitet, omkostninger og udledninger, etablere egne nøgletal for last-mile-performance og bruge indsigten til at optimere ruter og ressourcer og til dialog med byerne.
• Investér i lav- og nuludledningsflåder: analysér, hvor elvarebiler, ladcykler og andre nye køretøjstyper passer bedst ind i netværket, og udnyt eventuelle tilskudsordninger eller skattefordele ved grøn omstilling af flåden.
• Byg partnerskaber: deltag i bylogistikfora, søg samarbejde med andre transportører og detailkæder om fælles hubs og konsolideringsløsninger, og inddrag kommuner tidligt i planlægningen af nye tiltag.
• Pilotér og skalér: start med pilotprojekter i afgrænsede områder eller på enkelte ruter, mål effekterne på service, omkostninger og udledninger og skaler de mest succesfulde koncepter op i et kontrolleret tempo.

Konklusion

Last-mile-levering er en kompleks disciplin, men også en mulighed for at gøre bylogistikken mere effektiv og klimavenlig. Med gennemarbejdede SULP-planer, investeringer i nuludledningskøretøjer og vilje til at teste nye modeller kan byer og logistikvirksomheder reducere både emissioner og trængsel og samtidig forbedre oplevelsen for slutkunden. For logistikchefer handler det om at give last-mile den nødvendige strategiske opmærksomhed og bygge løsninger på solide data og partnerskaber.

Kilder