Automatisering og robotik i europæiske lagre: tendenser, fordele og implementeringsråd

Lagerchefer rundt om i Europa oplever en ny normal: ordrer skal håndteres hurtigere, udsving i volumen er større, og det er blevet vanskeligere at rekruttere og fastholde lagerpersonale. Automatisering og robotik tilbyder et middel til at øge kapaciteten og stabiliteten, men er samtidig investeringstunge og komplekse projekter. Denne artikel samler centrale markedsdata og giver konkrete anbefalinger til virksomheder, der overvejer automatisering i deres lagre.

Markedstendenser og udbredelse

Ifølge International Federation of Robotics steg salget af professionelle servicerobotter globalt med 30 % i 2023. Ud af mere end 205.000 registrerede robotter blev 33.918 installeret i Europa, mens regionen Asien-Stillehavet stod for de største volumer. Mere end halvdelen af robotterne blev anvendt til transport- og logistikformål, hvor salget voksede med 35 %. IFR fremhæver, at mangel på arbejdskraft er en væsentlig drivkraft, og at Europa huser omkring 44 % af verdens producenter af servicerobotter.

McKinseys Global Industrial Robotics Survey 2022 viser, at logistiske og fulfilment-orienterede virksomheder forventer, at automatisering vil udgøre 30 % eller mere af deres kapitalinvesteringer i løbet af de næste fem år. Detailhandlen og producenter af forbrugsvarer ligger i front, efterfulgt af fødevare- og drikkevareindustrien. De vigtigste anvendelser omfatter materialehåndtering, palletering, pluk og sortering samt kvalitetssikring. Respondenterne ser klare gevinster i form af kapacitet og kvalitet, men peger på høje investeringer og manglende intern erfaring som væsentlige barrierer.

Fordele for europæiske lagre

Rigtigt anvendt kan automatisering hjælpe lagre med at håndtere kapacitetsudfordringer, arbejdskraftmangel og stigende servicekrav på én gang. Blandt de mest fremhævede fordele er:

• Øget produktivitet: automatiske lagersystemer og transportudstyr kan reducere unødige gå- og køreafstande og øge antallet af ordrelinjer, der kan håndteres per time og per kvadratmeter lagerplads.
• Mindre afhængighed af manuel arbejdskraft: robotter og automatiserede anlæg kan overtage monotone, fysiske opgaver, så medarbejderne kan fokusere på fejlretning, overvågning og forbedring af processer, samtidig med at rekrutteringspresset lettes.
• Forbedret kvalitet og sikkerhed: standardiserede processer og færre manuelle håndteringer reducerer plukfejl, produktbeskadigelser og ulykkesrisiko, især i områder med tung trucktrafik og manuel håndtering af tunge varer.
• Bedre arealudnyttelse: tætte lagersystemer og højlagerløsninger øger kapaciteten uden at udvide det fysiske fodaftryk – en vigtig fordel i regioner med høje ejendomspriser og begrænsede udbygningsmuligheder.
• Større indsigt i driften: automatisering skaber detaljerede data om lagerniveauer, gennemløbstider og flaskehalse, som kan bruges til at finjustere bemanding, kapacitet og serviceaftaler med kunderne.

Udfordringer og faldgruber

Automatisering er ikke uden risici. Hvis løsningerne vælges uden klar forankring i forretningens behov, kan resultatet blive dyre og ufleksible systemer, der er svære at tilpasse. Nogle typiske faldgruber, som logistikchefer bør være opmærksomme på, er:

• Store anlægsinvesteringer: automatiserede anlæg kræver betydelige kapitalmidler; hvis efterspørgslen ændrer sig hurtigere end forventet, kan det være svært at opnå den planlagte tilbagebetalingstid.
• Kompleks systemintegration: nye automatiseringsløsninger skal spille sammen med eksisterende WMS-, TMS- og ERP-systemer; hvis integrationen ikke er gennemtænkt, kan det føre til manuelle arbejdsgange og dataproblemer i stedet for forenkling.
• Afhængighed af én leverandør: proprietære løsninger kan binde virksomheden til én teknologipartner; det er derfor vigtigt at vurdere leverandørens langsigtede stabilitet, support og produktplaner, før der træffes beslutning.
• Mangelfuld forandringsledelse: automatisering ændrer jobindhold og kompetencekrav; uden en klar forandringsplan, der inkluderer kommunikation, uddannelse og inddragelse af medarbejdere, kan modstand i organisationen gøre implementeringen unødigt vanskelig.

Råd til implementering

• Definér forretningsmål først: afklar, om målet er at øge kapaciteten, sænke omkostningen per ordre, forbedre leveringspræcisionen, øge sikkerheden, reducere afhængigheden af arbejdskraft – eller en kombination – før teknologivalg træffes.
• Stabiliser nuværende processer: standardiser manuelle arbejdsgange, forbedr datakvaliteten og identificer reelle flaskehalse, så automatiseringen adresserer de rigtige problemer i stedet for at forstærke eksisterende svagheder.
• Start i det små og skalér: begynd med piloter eller moduler, for eksempel en automatiseret plukzone eller en mindre AMR-flåde, og udvid gradvist, efterhånden som resultater og erfaringer dokumenterer værdien.
• Tænk i totalomkostninger: medregn vedligeholdelse, reservedele, softwarelicenser, energi, oplæring og potentielle opstartsproblemer i business casen – ikke kun købsprisen på udstyret.
• Involver lagerteamet: brug input fra skifteholdsledere, truckførere og plukkere, når layout og arbejdsgange designes, så løsningen bliver praktisk, sikker og bredt accepteret.
• Planlæg beredskab: sørg for, at der findes nødprocedurer og mulighed for midlertidig manuel drift i tilfælde af driftsstop på automatiseringen eller IT, så forretningen kan fortsætte i reduceret omfang.

Konklusion

Automatisering og robotik er ved at blive centrale værktøjer i den europæiske lagerlogistik. Når projekterne forankres i klare mål, baseres på pålidelige data og ledsages af solid forandringsledelse, kan de øge produktiviteten, mindske afhængigheden af knap arbejdskraft og forbedre både sikkerhed og kundeservice. En trinvis, datadrevet tilgang, hvor der løbende måles på effekter og justeres efter erfaringer, giver de bedste forudsætninger for at opbygge lagre, der er robuste over for både vækst og usikkerhed.

Kilder